Skil dig ud – men lign de andre

“Hvad i alverden er det dog for noget vrøvl?” tænker du måske.
Man kan da ikke være anderledes og alligevel ligne de andre? Eller kan man?

Naturligvis skal man skille sig ud på nettet – og på sin  hjemmeside. Man skal vise hvordan, og hvorfor man er forskellig fra andre der udbyder den samme vare eller ydelse. Og kunden/den besøgende skal jo helst overbevises om at det er dig der har den rette ydelse, service – eller det rigtige produkt som han efterspørger.

Når jeg skriver at man også skal “ligne” de andre – så hænger det sammen med at hjemmesiden skal være let at bruge – det skal være let for den besøgende at navigere og finde lige det som han eller hun efterspørger.

Derfor skal din hjemmeside – hvis den skal være effektiv – rent funktionsmæssigt helst ligne de flertallet af hjemmesider som den besøgende kommer forbi.Genkendelighed gør brugeren tryg så han straks “føler sig hjemme”.

  • der skal være en – evt. flere menuer der gør det let at navigere på siden
  • menuerne bør placeres der hvor  det er “almindeligt” – dvs normalt i toppen af siden hvor den besøgende vil søge efter den
    alternativt i den ene side af dine sider – og den skal være samme sted på alle dine sider
  • der skal være et søgefelt så ord der ikke lige kan findes i menuerne nemt kan søges
  • der skal være en præsentation – “om” eller lignende der fortæller hvem du er

Når det er sagt – så kan – og skal du være forskellig fra alle de andre.
Du kan skille dig ud ved hjælp af dine fotos, din grafik og dit farvevalg – og også med dine tekster. Mange hjemmesider lider desværre af udbredt “tekstmangel”, hvor der om de enkelte varer, produkter kun er en kort og ikke helt fyldestgørende tekst. Når endelig kunden har fundet ind på din side – så er de ærgerligt at tabe ham eller hende igen fordi han ikke får den nødvendige viden til at foretage sit valg.

Er der for lidt tekst og beskrivelser – ja så risikerer du at han/hun googler videre til næste side…… og så har du tabt en mulig kunde. På samme måde bør du, hvis det er relevant for siden, have fotos og grafik der understøtter teksten. Nogle besøgende har mest brug for tekst – mens andre har mere brug for billeder. Tænk også på at der faktisk desværre er rigtig mange i Danmark der ikke læser ret godt. Skriv derfor helst i et ikke alt for kompliceret sprog. Undgå unødige lange ord og sætninger hvis du kan det. Men – vælger du KoaDesign – så får du hjælp til dette.